Af Ebbe Kyrø

Inger Christensens nyklassiker fra 1991 er allerede blevet flittigt læst gennem en fænomenologisk optik. Herved er det blevet påvist, hvordan fænomenerne, først og fremmest sommerfuglene, fungerer som spejlinger af menneskelige værenserfaringer, eksempelvis sorg, dødsbevidsthed og forholdet mellem sandhed og løgn.

Et mindre belyst område i denne fænomenologiske trend er imidlertid stedet selv, dvs. de steder, hvor Sommerfugledalen udspiller sig. Der er ikke mange forskellige geografisk navngivne steder i sonetkransen, – de kan nævnes på én hånd: Brajčinodalen, en eng i Vejle, Skagen, Jammerbugten og Afrika – men alligevel emmer værket af en interesse for stedet som oplevelseskonstituerende og erindringsbærende.

Rammen om og motivationen bag dette speciale er derfor ”den stedlige vending”, der for øjeblikket finder sted i amerikansk og så småt også i skandinavisk sociologi og litteraturforskning. I en verden præget af omnipræsens, dvs. allestedsnærværenhed, bemærker eksempelvis litteraten Hans Ulrich Gumbrecht en paradoksal interesse for netop stedet, imens interessen for stedet hos antropologen Marc Augé udlægges som en konsekvens af supermodernitetens mangel på stedstilknytning og menneskers stadige færden gennem ”ikke-steder”, hvilket har gjort stedet til en kuriositet. "Sommerfugledalen" er måske netop blevet en nyklassiker, fordi værket på adskillige måder kredser om stedets væsentlighed.

Fakta:
Vedleder: Marianne Stidsen. Indleveret januar 2012. Karakter: 12.

Læs "Så mind mig om en sommerdag på Skagen", speciale af Liv Sandvad Kudahl

Af Ebbe Kyrø

I sit bachelorprojekt har Charlotte Sarah Stuhr undersøgt to forskellige dokumentarprogrammer, der begge sætter fokus på døden. Det drejer sig om Anders Aggers Sømanden & Juristen – historier fra et hospice, bestående af fem afsnit x 30 minutter, sendt på DR1 i 2011 samt Anders Lund Madsens Helt alene, bestående af fire afsnit x 30 minutter, sendt på DR2 i 2009.

Opgaven er fra Københavns Universitet 2011-12 og indbragte et 10-tal. Læs Charlotte Sarah Stuhrs bachelorprojekt "Når død bliver tv - Seerpåvirkning og etik i to dokumentarserier"

Af Ebbe Kyrø

Holbergs memoirer udkom i tre levnedsbreve i 1728, 1737 og 1743. Levnedsbrevene vidner om en ung, fattig og begavet mands underholdende, spraglede og ind i mellem farlige rejseoplevelser.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet på Københavns Universitet i januar 2012 og indbragte et 12-tal. Læs Morten Nielsens bacheloropgave om Holberg.

Af Liv Sandvad Kudahl

Læserens tøven er ifølge litteraturforskeren Tzvetan Todorov det fantastiskes første betingelse. Læseren må, når hun betragter hændelser i et tekstunivers, vakle mellem en naturlig og en overnaturlig forklaring på hændelserne.
Læserens vaklen eller tøven mellem flere fortolkningsmuligheder er i Todorovs definition genrekonstituerende for fantastikken. Her er tale om et krævende genrekrav, selv til læsere med et allerede velfunderet genrekendskab, da denne tøven ikke kan ses som en evne eller kompetence, men snarere som en eksistentiel tilstand af undren.
Genren motiverer derfor en række spørgsmål: Mon tekster af fantastisk tilsnit automatisk er uegnede i det kompetenceorienterede gymnasium efter reformen i 2005 eller mon der tværtimod, med det øgede fokus på terminologi, er skabt bedre grobund end tidligere for et frugtbart arbejde med fantastikken end i det gamle mere dannelsesorienterede gymnasium? 

Disse spørgsmål danner omdrejningspunkt for nærværende undersøgelse af et undervisningsforløb om fantastik i en 2.g- klasse hvor Liv Sandvad Kudahl undersøger vilkårene for undervisningspraksis mellem dannelsesideal og kompetencefokus i gymnasieskolen efter reformen.

Af Eva La Cour

Det overordnede fokus i mit speciale er fremstillingen af Grønland og det grønlandske i dansk litteratur. Det undersøger jeg ved at analysere Kim Leines Kalak bl.a. ved hjælp af begreber hentet fra den litterære gren af postkolonialismen.

I dansk litteratur (fra 1800-tallet til nu) findes en tendens til at fremstille grønlændere som enten det alkoholiserede offer for civilisationen eller den ædle vilde i pagt med naturen, og kvinderne fremstilles som konstant villige og tilgængelige sexobjekter som den hvide mand kan erobre. Leines bog blev ved udgivelsen fremhævet for at beskrive det grønlandske samfund mindre patroniserende, bl.a. i kraft af at hovedpersonen oplever Grønland indefra. Leine er dog også  blevet kritiseret for at gentage førnævnte stereotype fremstillinger. Dog har kritikerne overset relevansen af at skelne mellem forfatter, fortæller og fortalt person.
Denne skelnen er ganske væsentlig i Kalak, da der er centrale litterære og stilistiske årsager til at Leine lader sin hovedperson anskue grønlænderne som hhv. den ædle vilde, den fulde grønlænder, den villige kvinde etc. Dog er det disse stereotyper der står tilbage efter endt læsning, og man kan konstatere at Leine på linje med Carsten Jensen, Peter Høeg, Knud Rasmussen m.fl. lader Grønland få rollen som Danmarks Orient – om end Leine har en velovervejet litterær pointe hermed.
Specialet tilføjer således nogle nuancer til læsningen af Kim Leine samt andre nye grønlandsfiktioner der indgår som en perspektivering, og påviser desuden nogle fællestræk mellem disse danske grønlandsfiktioner. Et af disse fællestræk er at den tidligere koloni i de fleste tilfælde repræsenterer det kultiverede og komplekse menneskes mulighed for personlig forløsning, og den grønlandske myte om fjeldgængere (qivitoq: et menneske der i vrede eller sorg søger ud i fjeldet og lever der som selvvalgt udskud) kan genfindes i de fleste danske grønlandsfiktioner på en måde der reducerer Grønland til et fristed for utilpassede eksistenser der føler at menneskets oprindelige natur undertrykkes af civilisationen.

Specialet er afleveret i sommeren 2011

Bedømmelse: 12
Klik her for at læse:

Af Liv Sandvad Kudahl

Hvor der ikke hersker megen tvivl om Ibsen og Hamsuns forfatterskaber udgør nybrud, har forfatteren Sigurd Mathiesens værker levet et liv i skyggen, muligvis på grund af deres kredsen omkring tabuiserede emner, eller fordi Mathiesen delvis skriver i ældre genrer og er inspireret af gotik og fantastik, som ikke var så populære genrer i begyndelsen af det 20. århundrede (bogdebut med Unge Sjæle i 1903).

Mathiesen præfigurerer desuden ekspressionistiske greb som imidlertid først blev udbredt på det europæiske kontinent et par år efter Mathiesens debut, og I Norge først videre udfoldet længere fremme i litteraturhistorien. I Europa inspirerede Mathiesen til gengæld direkte ekspressionistiske forfattere og malere, men fik altså ikke selv del i den brede opmærksomhed i sit hjemland. Det er en diskussion værd, på hvilken måde Mathiesen kan betragtes som norsk avantgarde, og et passende begyndelsespunkt er novellen ”Syke perioder” fra Unge Sjæle.

Opgaven er skrevet i sommeren 2011 i forlængelse af et Nordkursophold om norske avantgardetendenser på NTNU, Trondheim. Opgaven fik et A

Af Maria Skinbjerg

Kurset Kulturformidling, som udbydes på danskstudiet på Københavns Universitet, afsluttes efter to semestre med en projektopgave, der kombinerer de to fagsøjler Kulturjournalistik og Kulturlivets institutioner med hinanden.

Denne projektopgave tager udgangspunkt i den institutionelle praksis i ungdomskulturhuset Kraftwerket. Derudover undersøges det, hvordan kulturpolitiske tiltag påvirker kulturen, herunder kulturhusene.

Opgavens forskellige betragtninger, der tilsammen vil give en forståelse af Kraftwerket som kulturinstitution, bliver belyst gennem en kombination af journalistiske, kulturformidlende artikler og mere konkret, akademisk institutionsanalyse. En baggrundsartikel, en interviewartikel og et debatindlæg er derfor at finde i dette interessante og anderledes opgave-setup, som Kulturformidlingskurset opfordrer til.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet på Københavns Universitet i maj 2010.

Af Maria Skinbjerg

Københavns Universitet udbyder hvert år kurset Kulturformidling, som deles i to parallelle kurser, Kulturlivets institutioner og Kulturjournalistik. Begge kurser tilbyder en anderledes undervisning, hvor praksisrefleksion er i højsædet.

I Kulturlivets institutioner får de studerende øget deres kendskab til kulturpolitik og kulturhistorie gennem besøg på forskellige kulturelle institutioner, mens Kulturjournalistik i højere grad er et skrivekursus, der udvikler de studerendes sikkerhed inden for forskellig journalistisk formidling.

Maria Skinbjerg skrev anmeldelsen af Thomas Dybdahls ambitiøse koncert i forbindelse med undervisningen i Kulturjournalistik.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i september 2009.

Af Helene Susanne Apelt

I mit speciale undersøger jeg selvfremstillingen som litterær strategi i den israelske forfatter Amos Oz’ En fortælling om kærlighed og mørke (2002) og den danske forfatter Knud Romers Den som blinker er bange for døden (2006). Jeg betoner litteraturens potentiale som erindringsbærer, da det er perspektivrigt at se, hvordan disse værker iscenesætter erindringsprocessen, herunder barndommen set fra den voksne fortællers perspektiv og inddragelsen af den empiriske forfatter i et fiktivt univers.

Hvilke indsigter får vi ved at sammenligne disse værker, der på overfladen divergerer i omfang, stil og tematik? På mikroniveau centrerer begge værker sig om forholdet mellem en følsom dreng og hans eksilerede mor. På makroniveau kan fortællingerne læses med 2. Verdenskrig som ramme. I Oz’ værk følger vi drengen Amos, der som barn af østeuropæiske immigranter i det daværende Palæstina påvirkes af forældrenes Holocaust-traumer og morens selvmord. Romers værk udspiller sig i Danmark og Tyskland, og sønnen Knud præges af sin tyske mors krigserfaringer. Vi ser tematiske ligheder, der overskrider stedbundetheden og bygger bro over den nationale kontekst, værkerne indskrives i.

Jeg kombinerer litterær analyse med et erindringsmæssigt fokus og skaber derved en udvidet kontekstuel læsestrategi, hvor jeg perspektiverer til virkeligheden uden for fiktionens univers. Mit mål er at forene begge tilgange i værkanalysen, da nykritisk nærlæsning og en kontekstuel læsestrategi kan indgå i et dialektisk forhold, der udvider forståelseshorisonten.

Bedømmelse: 12

Afleveret i 2010

AF Tine Bang Nielsen

En opgave om mikroanalyse af et Deadline-interview med Clement Kjersgaard, Søren Krarup og Morten Albæk. CA af et medieinterviewet der adskiller sig fra analysen af hverdagssamtale ved, at de institutionelle rammer og den fastlagte rollefordeling mellem deltagerne i interviewet indgår i den samlede analyse.


Opgave: fra 4. semester i faget sprog 4.
Vejleder: Frans Gregersens
Årstal: 2008
Karakter: 10

Af Sara Camilla Loenskov Kohl

Til dig der vil vide mere om hvem der egentlig bestemmer den danske retskrivning – og hvorfor de bestemmer som de gør.

De fleste af os har en holdning til om retskrivningsreglerne generelt er for slappe eller for strenge, og de fleste af os har en holdning til om det er godt eller dårligt at blive forfordelt, men de færreste af os har en saglig argumentation for hvorfor vi mener som vi gør om alle de her ord, betydninger og stavemåder. Folk som flest tror at det er Dansk Sprognævn der sidder med den absolutte og udøvende magt om hvordan man staver til majonæse, og at de kan bestemme hvad bjørnetjeneste betyder, men sådan er det ikke. Denne opgave diskuterer hvem der egentlig bestemmer retskrivningen, redegør for hvad der historisk er sket inden for den danske retskrivnings historie, og den beskriver nogle af de store debatter der har været på feltet.

Opgaven er afleveret på Københavns Universitet på 7. semenster

Nøgleord: Sproghistorie, retskrivning
Årstal: 2010
Karakter: 12

Af Mai Odgaard Sørensen

Mai Odgaard Sørensen går i denne opgave tæt på Morten Søndergaards "Portræt med Orfeus og Eurydike" fra bogen Et skridt i den rigtige retning (2005) Mai arbejder i opgaven med omgivelserne omkring det narrative forløb i en analyse, hvor Morten Søndergaards sproglige og generiske valg sættes i centrum.

Opgaven blev indleveret på 3. semester på danskstudiet i 2010.

Af Mai Odgaard Sørensen

Mai Odgaard Sørensen går i denne opgave tæt på Merete Torps digt "Himmelen suger" fra digtsamlingen DIGTE II. Mai forsøger at forstå Torps uforståelige kunstværk ved at splitte det i atomer.

Opgaven blev indleveret på 2. semester på danskstudiet i 2010.

Af Christina Yhman Kaarsberg

Man taler om, at der op gennem 1990’erne er sket en social vending i kunsten og litteraturen. Kunstnere og forfattere retter på ny blikket mod omverdenen og skaber værker, der går i clinch med virkeligheden i mere end én forstand. Samfundet er igen blevet kunstens omdrejningspunkt, men på en ny og anderledes måde, der blandt andet adskiller sig fra den socialrealisme, man oplevede i 70’erne: Mange af samtidens kunstnere benytter sig i dag af avantgardistiske strategier i deres nytænkning af en politisk eller socialt engageret kunst, hvilket har givet anledning til at tale om en opblomstring af avantgarden i form af en såkaldt neoavantgarde.

I mit bachelorprojekt undersøger jeg, hvordan værket Claus Beck-Nielsen (1963-2001) indskriver sig i denne socialt engagerede, neoavantgardistiske strømning i den danske samtidslitteratur - hvilke strategier kan spores i værket, og hvordan indskriver det sig i avantgardetraditionen?

Da Peter Bürger i 1974 erklærede avantgardernes projekt for kuldsejlet, afskrev han enhver mulighed for al senere avantgardevirksomhed, og altså heriblandt også en bog som Claus Beck-Nielsens biografi - alligevel fremstår både biografien og Beck-Nielsens andre projekter i dag rimelig avantgardistiske.

Ved at kombinere Bürgers avantgardedefinition med Hal Fosters teori om neoavantgarden (1996) og Nicolas Bourriauds teori om relationel æstetik (1998) giver denne opgave et bud på en læsning af et stykke samtidslitteratur, der blander klassiske avantgardestrategier med mere tidstypiske kunstpraksisser som samfundsintervention (Bourriaud) og etnografisk metode (Foster). Denne mere tidssvarende avantgardeforståelse giver dermed rum til at indlemme Beck-Nielsens biografi i en samtidsavantgarde, som Bürger alene ville have afskrevet.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2010.

Af Liv Sandvad Kudahl

Værket "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)", også kaldet "Biografi", går, modsat Peter Bürgers krav anno 1974 til avantgarden om at tage afstand fra ”Institution Kunst”, i clinch med institutioner indefra, og diskuterer institutionen, kunstnerens og publikums forhold til hinanden her og nu og i hverdagen, i stedet for at opstille utopier, der peger ud af øjeblikkets situation. Hvad er argumentet for at intervenere indefra, når man i stedet kan afholde sig fra overhovedet at interagere med institutionen, som Bürger fordrer? Den diskussion er interessant, og Liv Sandvad Kudahl har med denne opgave sat sig for at se nærmere på nogle af de debattører, der har diametralt forskellige syn på især avantgardekunsts relation til institutionerne.

Opgaven, som er skrevet i faget Litteraturhistorie 3, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2008.

Af Liv Sandvad Kudahl

Digteren Emil Aarestrup (1800-1856) er almindeligvis kendt som en romantisk digter, som modsat romantikerne og biedermeiertraditionen dyrker det immanente, især det skjulte, forbudte og erotiske. Genrebetegnelsen og navnet på digtsuiten Erotiske Situationer har blandt andet ført til den udbredte opfattelse af Aarestrup som en mesterskildrer af situationen, det vil sige af referentiel virkelighed.

Liv Sandvad Kudahl har med sit bachelorprojekt sat sig for at undersøge, hvad dekonstruktionen i Derridas og Paul de Mans versioner kaster af sig, hvis man udsætter idéen om Aarestrups digte som situationsbeskrivelser for dekonstruktionens il n'v a pas de hors-texte (der er ikke noget udenfor-tekst).

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2009.

Af Morten Nielsen

I denne opgave i valgfaget Fortællingen undersøger Morten Nielsen, hvilken fortælling Berlingske Tidende fortæller om den danske soldat Christian Raaschou, der faldt i Afghanistan. Historien er et ud af mange soldaterportrætter, der repræsenterer en ny genre i dansk journalistik. Christian Raaschou er en virkelig person, og historien bygger på kilder, der har kendt soldaten. I opgaven undersøges hvilket portræt Berlingske Tidende tegner af denne soldat, og det litterære analyseapparat anvendes til at undersøge, hvilke virkemidler historien fortælles med.

Opgaven blev indleveret på INSS i foråret 2010.

Af Liv Sandvad Kudahl

Kierkegaard giver sit posthumt udkommende værk Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed undertitlen En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien. Genrebetegnelsen dækker dog over en sproglig såvel som litterær konstruktion, et værk, som især de pseudonyme værker i Kierkegaards forfatterskab er det. 

I Synspunktet finder vi en subjektiv synsvinkel, forfatterens, på et begivenhedsforløb, forfatterskabet som helhed, og dette subjekt kan, som vi især ser det i andre tekster fra den romantistiske periode, udsættes for kritik for utroværdighed begrundet i personlige motiver. Endvidere kan det kritiseres for at forføre såvel sig selv som andre til en sandhed, der kan betvivles som værende så absolut qua givet af Gud, som det hævdes. Hermed blotter værket sig for ellers forskelligartede litterære tilgange: Dekonstruktion og biografisk metode, samt for moralfilosofiske indvendinger. Er der tale om en ny genre; Kierkegaardske bekendelser, eller om endnu et illusionsslør?

Opgaven, som er skrevet i kandidatfaget Illusion og forførelse - fra Kierkegaard til Blixen, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i 2010.

Af Liv Sandvad Kudahl

Med afsæt i to meget forskellige værker, Sophus Claussens "Imperia" (1909) og Inger Christensens "Alfabet" (1981), som dog til fælles har katastrofen i dens forskellige konstitutioner som tematisk omdrejningspunkt og som æstetisk fascinationskraft, undersøges det, hvorvidt der med disse værker er tale om en æstetisk nærværsoplevelse af skrækscenarier eller om et etisk telelogisk fremtidsperspektiv er til stede.

Sondringerne i opgaven motiverer en tese om, at digte om menneskers muligheder, og dermed muligheden af den menneskeskabte katastrofe, indebærer en etisk stillingtagen, imens digte, der beskriver, hvordan naturkatastrofen er uundgåelig, burde være mere æstetisk autonome.

Opgaven, som er skrevet i kandidatfaget Nærværets æstetik, blev indleveret på danskstudiet, INSS, i sommeren 2010.

Af Amalie Laulund Trudsø

I Amalie Laulund Trudsøs bachelorprojekt undersøges de mange kvindebilleder i Sophus Claussens forfatterskab. Fra 1800-tallets borgerpige over både dronninger og gudinder til hekse og troldkvinder, påvises der, hvordan forfatteren i frustration over sin samtid og dens kyske normer for samliv sublimerer sit begær efter kvinder af kød og blod til dem, han skriver om – og således lader sit erotiske liv nå uanede højder i sin digtning. Det viser sig, at selv kvinden i sin ideelle form ikke når samme højder som ordet!

En lang række værker analyseres i opgaven: Bl.a. rejseromanen Valfart,  romanen Unge Bander samt digtene ”Rejseminder”, ”Mennesket og Digteren”, ”Afrodites Dampe”, ”Hos Heksen i Endor” mfl.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Af Mathias Skovgaard-Holm

I det følgende bachelorprojekt stiller Mathias Skovgaard-Holm skarpt på dokumentarfilmen Dagbog fra midten (2009) og filmens toneangivende instruktør, Christoffer Guldbrandsen.

Opgavens omdrejningspunkt er den latente 'faktakontrakt', der billedligt talt binder filmens instruktør til sit publikum. Arbejdsspørgsmålet for opgaven lyder derfor således: Hvordan forvalter Christoffer Guldbrandsen sin del af faktakontrakten?

For at besvare spørgsmålet bevæger Mathias Skovgaard-Holm sig primært inden for medieanalysefagets område. Men han tager dog visse afstikkere til andre fagområder, blandt andre retorikken, for at give et så fyldestgørende svar som muligt.

Opgaven blev indleveret på danskstudiet, INSS, i januar 2010.

Af Troels Poulsen og Henriette Sørensen

Fra opgavens indledning:

"Herman Bangs Stuk fra 1887 og Tom Kristensens Livets Arabesk fra 1921 er prosaværker, der begge har storbyen som ramme for handlingen.

Storbyen er dog mere end blot en kulisse i de to værker.
Forfatterne udtrykker igennem fremstillingen af storbyen værkernes tematik og bruger storbyen som et symbol på storbymenneskets skæbne. 

(...)

Formålet med opgaven er at belyse, hvordan forfatterne skildrer storbyen henholdsvis impressionistisk og ekspressionistisk.

Hvordan opbygger forfatterne på impressionistisk og ekspressionistisk vis en illusion om storbyen? I den forbindelse er det relevant at undersøge, hvordan skildringen af storbyen i de to værker har relation til deres samtidige historiske og kunstneriske periode.

Hvilke syn har forfatterne på storbyen, og hvordan er synet på kunst i de to værker?

Hvordan skildrer forfatterne henholdsvis forfald og kaos i storbyen i de to værker?

Gør forfatternes kunstneriske valg værkerne svære at læse? 

Opgaven er afleveret i faget Litteraturhistorie 2 på Dansk, INSS, Københavns Universitet     

Af Anna Kristiansen

Fra bacheloropgavens indledning:

" I 2006 udkom Naja Marie Aidts novellesamling Bavian, der på trods af den skarpe konkurrence formåede at tage kritikerprisen i 2007 og Nordisk Råds Litteraturpris i 2008.

'Sorg og livsglæde, smerte, angst og fortrøstning stråler igennem Naja Marie Aidts noveller på en måde, der er klassisk i sit anslag, men overraskende nyskabende i sin flertonighed. Og så implicerer de noget så sjældent som ægte livsklogskab', sådan begrundede Nordisk Råd officielt, hvorfor prisen skulle tildeles netop Aidt.

Denne opgave vil beskæftige sig med nyere fortælleformer, og netop pga. denne 'nyskabende flertonighed' har jeg valgt at bruge Bavian som eksempel.

Jeg vil således vise, hvordan værket med narratologiske finesser ægger og leger med sin læser og fører ham bag lyset."

Anna Kristiansen bruger teori fra bl.a. Gerard Genette, Wayne C. Booth, Brian Richardson og Anita Nell Albertsen.

Opgaven er afleveret som bacheloropgave på Dansk, INSS, Københavns Universitet.

Af Troels Poulsen

I denne opgave undersøger Troels Poulsen samspillet mellem den retrospektive førstepersonsfortælling og de metafiktive dimensioner i Moon Palace og dette samspils betydning for romanens samlede udsagn.

Han bruger teori fra bl.a. Dorrit Cohn og Anker Gemzøe.

Opgaven er afleveret i kurset "Fortælleren og fortællingen" på INSS, Københavns Universitet. 

Af Jonas Petersen

I denne litteraturhistoriske opgave besvarer Jonas Petersen spørgsmålet
"Hvad er det, der er det moderne i titlen [Vierge Moderne]?"

I besvarelsen følger han tre spor: Moderne erkendelser, moderne formsprog og modernisme og perspektiverer til samtidige danske forfattere som Thit Jensen og Emil Bønnelycke.   

Opgaven er afleveret i faget Litteraturhistorie 3 på Dansk, KUA

Af Nis Skaun Vraasø og Troels Poulsen

Fra bacheloropgavens indledning:

"Vi vil i vores opgave undersøge, hvordan repræsentanter fra de førende politiske partier gebærder sig i to forskellige typer af politiske tv-udsendelser.

Vi har som analyseobjekter valgt en tv-duel fra valgkampen i januar 2005 og en rundbordsdebat fra marts 2006.

Vores hovedfokus vil være politikernes evne til at tilpasse sig de to forskellige programformer, og i hvor høj grad programmets form influerer på det sproglige udtryk og indhold.

Hvordan agerer repræsentanter fra de førende partier i hhv. en 'styret' én-mod-én- debat og en friere rundbordsdiskussion?"   

"Vi vil hævde, at de udvalgte programmer befinder sig i et grænseland mellem saglig politisk debat og prime-time-underholdning.

Derfor vil vi undersøge repræsentationen af forskellige diskurser i programmerne, og hvordan blandingen af diskurser også bruges som magtmiddel i debatterne. 
Er vekselvirkningen mellem diskurserne i programmerne kreativ eller traditionel?

I forbindelse med den sociale praksis vil vi forsøge at besvare spørgsmålet:
Er der en sammenhæng mellem blandingen af diskurser og medieudviklingen generelt, og er denne diskursblanding et udtryk for en 'demokratisering' af det politiske liv i medierne?"     

Deres analyser bygger på teori fra Norman Fairclough, Erving Goffman, George Lakoff og Mark Johnson.  

Bacheloropgaven er afleveret i faget Sprog 2 på Dansk, KUA

Af Jonas Petersen

I denne bacheloropgave besvarer Jonas Petersen spørgsmålene:

"Hvilken karakter har intertekstualiteten i de to digte [Columbus og Det røde træ] - og herunder - hvilket forhold er der mellem den refererede og den refererende tekst?

Det er nemlig især på spørgsmålet om intertekstualitet, at det modernistiske i digtene manifesterer sig, da referencerne både ejer sprog og erkendelse, men også spørgsmål om generisk og eksistensfilosofisk karakter byder sig til.

Altså skal det handle om sprog og erkendelse, intertekstualitet og modernisme mine nærlæsninger af Columbus og Det røde træ."

Bacheloropgaven er afleveret på Dansk, Københavns Universitet Amager.

Af Nis Skaun Vraasø

Denne kronik af Nis Skaun Vraasø er skrevet som en øvelse i kronik-genren i faget skriftlig formidling på Københavns Universitet i 2007.

Kronikken diskuterer talkshowet som genre og den 11. times placering i det mediebillede, der eksisterede i 2007.

Kronikken kan læses medieanalytisk, men også som et bud på hvordan man kan skrue en kronik sammen.

Af Nis Skaun Vraasø

I denne kortere, retoriske opgave gennemgår Nis Skaun Vraasø
Søren Vinterbergs kronik i Politiken d. 22/10 - 06.
Det er W.B. Horners definition af en tese, der er udgangspunktet for analysen. 

Han viser hvordan retoriske begreber og teknikker kan fungere i praksis.

Opgaven kan læses for analysen, men også som en kortere introduktion til, hvordan man kan blive bedre til at skrive formidlende tekster.   

Opgaven er afleveret som en retorisk analyse i faget 'Skriftlig formidling" på Københavns Universitet.

Af Ida Johannessen

I dette BA-projekt bruges konversationsanalysens fremgangsmåde og teori til at afdække, hvordan deltagerne i et kunstnergruppemøde henholdsvis holder og ændrer fokus i samtalens forløb, og hvilke konsekvenser dette har lokalt for samtalen.  

Der er fokus på spørgsmål og svar i samtalens forløb og på deres påvirkning af fokus. 

Den analyserede samtale skifter konstant mellem institutionelle/faglige emner og hverdagsagtige.
Årsagen til dette skal findes i den ret uformelle afvikling af mødet.
Hvordan denne uformelle stil indvirker på fokus, og hvordan overgangene mellem emner håndteres bliver også analyseret i opgaven.

Der er brugt teori fra bl.a. Deidre Boden, John Heritage, Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen.
  

Af Anna Kristiansen 

Mark Johnson og George Lakoff revolutionerede i 1980 den eksisterende viden om metaforteori og grundlagde samtidig det kognitive sprogsyn med bogen Metaphors We Live By (Hverdagens metaforer). 

I denne opgave behandler Anna Kristiansen forskellige aspekter af den kognitive semantik og diskuterer, hvordan de hænger sammen med sprogsynet som helhed, herunder i hvilken grad, de lever op til den kognitive forpligtelse og generaliseringsforpligtelsen.

Hun gør rede for hovedsynspunkter og centrale begreber i den kognitive semantik og diskuterer, i hvilket omfang sprogsynet formår at beskrive forskellige aspekter af sproget, og hvordan det står i forhold til andre herskende sprogsyn.   

Af Eva La Cour

"En central faktor i socialisationsprocessen er sproget. Sproget har en dobbeltrolle idet barnet i socialisationen møder sproget, men omverdenen mødes samtidig ved hjælp af sproget (...)"  

I denne bacheloropgave af Eva La Cour analyserer hun originale middagsbordssamtaler med henblik på at se, hvordan en 11-årig piges identitetsdannelse og socialiseringen sker gennem disse samtaler med familien. Der er især fokus på den interaktionelle relation mor og datter i mellem og på, hvordan morens sproglige adfærd afspejles i pigens.

At det er rammen "omkring middagsbordet", hun har valgt, forklarer hun sådan:  
"Et populært felt for at undersøge denne sproglige socialisation er middagsbordet. Ved middagsbordssamtalerne er flere generationer ofte samlet, dagens oplevelser drøftes, oftest kommer forskellige holdninger til udtryk, flere personer kommer til orde etc., og middagsbordssamtalen er af natur afgrænset i både indhold, form og varighed.

Der er med andre ord gode muligheder for at studere den gensidige socialisation der sker fra forælder til barn, fra ældre barn til yngre barn, fra voksen til voksen eller lignende."   

I analysen af pigens/datterens sproglige kompetencer bruger hun teori fra Hymes, Goffman og Blum-Kulka.

Bacheloropgaven er afleveret på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. 

Af Sara Kohl

Omskrivning fra gammelt dansk til nudansk er ikke altid nogen let sag, især ikke når ordet retskrivning ikke fandtes på det tidspunkt, hvor teksten blev forfattet.

I denne opgave gennemgår Sara Kohl to soldaterbreve skrevet under treårskrigen (1848-50). 

I sin omskrivning af brevene gennemgår hun bl.a. konteksten, ordforrådet, ortografien og syntaksen i brevene.

Opgaven kan læses sproghistorisk, men kan også bruges som inspiration til et undervisningstema.

Opgaven blev indleveret på 3. semester på danskstudiet i 2007.

Af Sara Kohl

"Palladius dør i 1560, og først langt senere i 1867 udkommer Visitatsbogen i sin fulde form.

Han var, som man kan se, en vigtig person i den danske reformation, men er blevet glemt sammen med, at hans livsanliggende, reformationen, er kommet på afstand.

Hans evne til at skrive det danske sprog er blevet sammenlignet med H. C. Andersen og Visitatsbogen fremhævet som et af vore litterære hovedværker."

I denne litteraturhistoriske opgave sætter Sara Kohl Peder Palladius, forfatteren af Visitatsbogen, og værket selv og ind i deres rette kontekst, reformationstiden. Hun analyserer bl.a. kompositionen og sprogbrugen.      

Af Sara Kohl

I sin synopsis giver Sara Kohl et hurtigt vue over forskellige måder, man kan gå til den lydlige side af litteraturen på.

Ydermere kan teksten læses som et eksempel på, hvordan man skriver en synopsis.  

Af Sara Kohl

I opgaven undersøger Sara Kohl hvordan "Den forsvundne fuldmægtig" og "Jørgen Stein" forholder sig til genren udviklingsroman.

Hun sammenligner de to værker i.f.t. temaer og komposition og holder dem op mod den klassiske udviklingsroman.

Opgaven blev indleveret på 4. semester på danskstudiet i 2008.

Af Sara Kohl 

Sara Kohl kigger på bl.a. kompositionen, fortælleren og sproget i sin gennemgang af novellen "Frøkenen" af Herman Bang.

Opgaven blev indleveret på 2. semester på danskstudiet i 2007.

Af Sara Kohl

Sara Kohl undersøger i denne opgave en passage fra Politikens Vinbog med det formål at opstille et begrebssystem af de semantiske relationer hyponymi og meronymi.

Læs mere om vintermers betydninger på vinloftet.dk i deres ordbog

Opgaven blev indleveret på 3. semester på danskstudiet i 2007.

Af Sara Kohl

I denne opgave kigger Sara Kohl på den minimalistiske, svenske 1990'er-novelle Kostym og trækker tråde til samtidens danske litteratur.

Opgaven er afleveret i faget Svensk ved Dansk, Københavns Universitet.

Af Troels Poulsen 

Twin Peaks er "En klassisk kriminalgåde kombineret med soap opera-formatets principielt uendelige række af personlige forviklinger." Men...

"Hurtigt må vi dog erkende at denne beskrivelse ikke er dækkende for Twin Peaks, for i løbet af serien åbnes gradvist op for en langt mere kompleks og udefinerlig verden, hvor drømmetydning er vigtigere end indicier, og hvor ugler ikke længere er, hvad de ser ud til."   

I specialet undersøger Troels Poulsen bl.a. transformationen af Twin Peaks - i en genreanalyse af serien, i en undersøgelse af hvordan skellet drøm og virkelighed nedbrydes og ved at drage paralleller til seriens intertekstuelle referencer.

Af Lars-Jakob Harding Kællerød 

I denne omfattende bacheloropgave tager Lars-Jakob dæmonien i litteraturen op.

Med et solidt litteraturhistorisk fundament i Biblen og forfatterne Dante, Milton, Goethe og Hoffmann udforsker han bl.a. H. C. Andersens "Den lille Havfrue".

Fokus er på djævlemotivet og de forskellige former for dæmoni, der er på spil i værkerne.

Af Ida Johannessen

Det danske sprog har gennem tiden fået mange fine kommentarer med på vejen, som "grimt", "I lyder som hunde", "en halssygdom", "har I kartofler i munden?" og så videre.
 
I daglig tale, blandt andre skandinavere, er vi kendt for vores besværlige og ulogiske navne for tallene.

Men som vi alle ved, går det også den anden vej. Både med at lave sjov og med at misforstå og slet ikke forstå.

Derfor bringer vi her en mindre opgaver om forståelsesproblemer og forskelle fra (ny)norsk til dansk og en, fra NRK 1 til os, koselig lille norskproduceret film, der gør rede for forståelsesproblemerne danskerne imellem. 

Årstal: 2007

Af Ida Johannessen

Pianisten er dramaet, der har splittet anmeldere såvel som publikum. Tilhængerne har været dem, der kunne holde til to timers afdækning af den menneskelige seksualitet, kulde og sindssygdom i selskab med et storladent romantisk Schubert-soundtrack.

I denne opgave analyseres spillefilmen fra 2003 med fokus på de filmiske virkemidler, miljøet og karaktererne og musikken og seksualiteten.

Opgaven er afleveret i faget Medieanalyse ved Dansk, Københavns Universitet.
  

Af Ida Johannessen

I denne korte opgave om en af de største nyere danske filmsuccesser, Den eneste ene, gennemgås nogle af filmens fortælletekniske virkemidler og brug af musik.

Afleveret i faget Medieanalyse ved Dansk, Københavns Universitet

Af Nanna Berger Munk

I dette speciale af cand.mag. i Film- og Medievidenskab og Dansk, Nanna Munk, besvares spørgsmålene:

"Hvilke implikationer rummer netværksbegrebet?" og
"Hvilke indre bevægelser giver netværket rum til?"

Specialet bygger på en medieteoretisk basis og kommer grundigt omkring det stadigt aktuelle emne, bl.a. ved hjælp af interviews med, og observationer af, medlemmer af forskellige typer netværk.
 

Af Lina Haahr Andersen

En sammenlignende analyse af to forførelseshistorier med forskellige udgange.

Lina Haahr Andersen

I denne opgave gennemgår Lina Andersen de to digte "Det røde træ" fra Digte 1906 og "Naturens afsked" fra Aarets Højtider (1925) af Johannes V. Jensen.

Hermed er der et spænd i tid, der opfordrer til en sammenlignende analyse.

Opgaven behandler de kristne metaforer og allusioner i digtene og giver en diskussion af den livsanskuelse, der kommer til udtryk.

Af Lina Haahr Andersen

Baz Luhrmanns "Moulin Rouge" blev i 2001 en international blockbuster.
Margaret Atwoods "Penelopiaden" blev i 2005 en litterær verdensnyhed.

Her laver Lina Haahr en sammenlignende analyse af de to postmoderne værker med fokus på deres brug af genrer.

Af Sara Kohl

I denne opgave undersøger Sara Kohl sprogets og individets forhold til normer.

Hun tager udgangspunkt i en tese om, at der findes dobbeltformer i sproget hvor den ene, iflg. skriftsprogsnormen, som hun definerer vha. Retskrivningsordbogen, er korrekt, og den anden forkert, men hvor begge former findes i talesproget, og ligefrem har forskellige semantiske betydninger.   

Opgaven er afleveret ved faget Sprog 4, Dansk, Københavns Universitet

Af Sine Frejstrup

Læsning af "Sagan om busschauffören som tänkte att va fan" af Tage Danielsson og tematisk sammenligning med "Den forsvundne fuldmægtige" af Hans Scherfig.

Opgave afleveret i faget Svensk, Dansk, KUA, 2007

Af Sine Frejstrup 

Fra opgaven:

"Jarvad har foretaget en optælling af forekomster af engelske ord i tekster, der for forskellige fagbøger ligger på mellem 0,01-1,10 %.

Hos Rathje viser en undersøgelse af samtaler, at den procentvise del af engelske udtryk svarer til Pia Jarvads optælling, nemlig lige omkring 1 %.

Det er tilsyneladende ikke en stor del, engelsk udgør.

Hvordan hænger det sammen med udmeldingerne og den generelle opfattelse af engelsk påtrængenhed?

Og hvorfor sker der engelske indlån, og hvordan bruges de så?

Disse spørgsmål falder inden for feltet sprogforandringer, og jeg vil i det følgende se på sprogvidenskabens bedste forklaringsmodeller."

Opgave afleveret i faget Sprog, Dansk, KUA, 2007

Af Sine Frejstrup

Francois Truffauts Les quatre cents coups fra 1959 er på dansk kendt under titlen Ung Flugt.

Filmen indgår i den franske nybølgetradition og påvirker også de senere års ungdomsfilm.

Her giver Sine Frejstrup en analyse af filmen med fokus på billedsiden og på dennes forhold til filmens forskellige virkelighedsniveauer.

Opgaven er afleveret i faget Medieanalyse på Dansk, 2007

På Det Danske Filminstituts hjemmeside kan du finde frit tilgængeligt undervisningsmateriale til arbejdet med filmen:

Ung Flugt - undervisning 

Af Sine Frejstrup

I denne opgave undersøger Sine Frejstrup det lyriske jegs møde med det kvindelige du i Ivan Malinowskis Galgenfrist.

Der er fokus på mødet og forholdet mellem kønnene og en klarlæggelse af kvinden  i forhold til modernitetens splittelse.

Der er en nærlæsning af ”Kærlighedsdigt”, en sammenlignende læsning af ”Heltindens død” og ”Status” og en kortfattet læsning af ”Til den fjerne elskede”.

Afleveret i valgfaget Modernismer på Dansk, KUA, 2007

Af Sine Frejstrup

Opgave afleveret i Litteraturanalyse ved Dansk, KUA, 2006

Af Sine Frejstrup

...med præsentation af metodens greb og en statusvurdering.

Opgave afleveret i faget Litteraturanalyse 3 på Dansk, KUA, 2008

Af Sine Frejstrup

I opgaven sammenligner Sine Frejstrup M.A. Goldschmidts "Bjergtagen" I-II (1868) og Herman Bangs "Otto Heinrich" (1886).

Hun gennemgår teksternes stiltræk, temaer og fortælleteknik.

Opgaven er en førsteårssemesteropgave afleveret ved Dansk, KUA, 2007

Af Sine Frejstrup

En kort læsning af J.P. Jacobsens novelle "Pesten i Bergamo" med fokus på kompositionen og fortælleren.

Af Sine Frejstrup

I denne bacheloropgave sætter Sine Frejstrup den klassiske dagbogsfiktion op mod en nyere og mere eksperimenterende type dagbogsroman.

Omdrejningspunktet er de to romaner 6512 (1969) af Per Højholt og den norske NAIV. SUPER. (1996) af Erlend Loe.

Hun kigger på genrekonventioner og fornyelser inden for traditionen og tager afsæt i tre klassiske dagbogsromaner: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, Forførerens Dagbog og Løgneren.

Opgaven er afleveret som bachelorprojekt ved Dansk, KUA, 2009

Af Anna Kristiansen

"Erlend Loe er kendt for at skrive humoristiske bøger om mænd i midtvejskrise, der pludselig ikke ved, hvor deres liv skal føre dem hen, og historierne om Doppler er ingen undtagelse.

Det har da også fået flere anmeldere af især Volvo Lastvagnar til at beskylde Loe for at være uoriginal og ude af stand til at forny sig.

Jeg vil dog i denne opgave argumentere for, at Volvo Lastvagnar er nyskabende sammenlignet med såvel Loes tidligere værker som med skandinavisk litteratur generelt, måske ikke tematisk, men narratologisk."

Af Nis Skaun Vraasø

Den norske forfatter Erlend Loe fik et mindre gennembrud i Danmark med romanen ’Doppler’ fra 2004.

Bogen er en humoristisk og naivistisk fortælling om en ung mand, der flygter fra sin familie og borgerlige tilværelse for at bosætte sig i en skov sammen med en forældreløs elgkalv.

Trods en voksende fanskare i de skandinaviske lande har Loe fra starten haft det svært, når det gjaldt om at blive accepteret af den mere seriøse del af den litterære verden.

Hans til tider ultranaivistiske stil og simple, fjollede plots har brændemærket ham som en slags komiker snarere end seriøs forfatter.

At rubricere Loe som illitterær er dog ikke fair. Han er snarere antilitterær.

Og netop denne betegnelse kan, paradoksalt nok, rumme en nøgle til en forståelse af Loes litterære projekt.

Af Dan Skjødt Jensen

Afleveret som opgave i Litteratur på Ålborg Seminarium.

Opgaven behandler litteraturundervisning på de ældste klassetrin i folkeskolen med fokus på postmodernisme, norsk skønlitteratur og forfatteren Erlend Loe.

Af Anna Schmidt

Hvad skyldes fascinationen af Twin Peaks?
Og hvad adskiller denne tv-serie af David Lynch og Mark Frost fra andre?
Find svarene her.

Opgaven er afleveret på grunduddannelsen i Dansk ved KU.

Af Nis Skaun Vraasø

I 1887 udgav Herman Bang romanen ’Stuk’. Bogen skildrer det myldrende liv i et København, som står på tærskelen til et nyt århundrede og er et portræt af selve storstaden København såvel som dens indbyggere.

Bang antyder allerede i titlen, at dette portræt ikke er en entydig kærlighedserklæring men snarere en skildring af tomheden, der lurer bag den mondæne skal hos romanens moderne storbymennesker.

Også Jan Sonnergaard har med sin københavnske novelletrilogi (1997-2003) forsøgt at fange en mængde storbyskæbner i 1990’ernes København.

Flere af disse mennesker er gennemsyrede af egoisme, forlorenhed og moralsk fordærv ikke ulig personerne i Bangs roman.

De to værker har tematiske såvel som stilistiske lighedspunkter og er desuden begge eksempler på ’moderne’ storbyfortællinger skrevet ved hvert sit århundredeskifte.

Jeg vil i denne opgave sammenligne de to værker som eksempler på dansk romanskrivning efter Det Moderne Gennembrud.

Her vil jeg tage udgangspunkt i dekadence som litterært begreb, for at belyse den kulturpessimisme som jeg vil hævde deles af Bang og Sonnergaard.

Af Peter Gade Stendal

I denne sprogligt orienterede opgave besvarer Peter Stendal spørgsmålet:

Hvordan foregår den sproglige forhandling om den sociale konstruktion af gruppeidentiteter blandt eleverne på Herlufsholm Kostskole?

Skriftligt projekt i faget Sprog II, dansk, KUA, 2001

Af Peter Gade Stendal

En analyse af Sophus Claussens og Karen Blixens stillingtagen til den modernistiske kunstnerproblematik.

Skriftligt projekt i faget Litteraturhistorie II, Dansk, KUA, 2001

Af Kirstine Ejlertsen

En undersøgelse af hvordan forholdet mellem krop og bevidsthed kan være medvirkende til en fornyet forståelse af postmodernismens placering i en litteraturhistorisk sammenhæng.

Bacheloropgave i Litteraturhistorie.

Af Anders Grove

Litteraturhistorisk perspektiv på kulturradikalismen under det
moderne gennembrud og i mellemkrigstiden - med særlig vægt på de to strømningers opfattelse af religion og seksualitet.

Opgave skrevet i Litteraturhistorie II på Dansk, Københavns Universitet

Af Anders Grove

Som bekendt gik Dagen konkurs efter blot fyrre dages avisdrift, men ikke desto
mindre var avisens brandede profil et interessant vidnesbyrd om, at dagpressen er i gang med at bevæge sig hen imod ny selvforståelse og en ny funktion i samfundet.

En funktion, hvor den individuelle læser er i centrum som potentiel kunde.

Opgaven her er en undersøgelse af dagbladet Dagen set som bærer og skaber af kulturel identitet og diskuteret i forhold til dagspressens demokratiske funktion.

Afleveret 2004 i Kulturformidling (Dansk, KU)

Af Sara Kohl

...få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den.

Opgaven er en introduktion til strukturalisme, der samtidig gør rede for strukturalismens historiske udvikling.

Der er fokus på den den litterære strukturalisme, mens dens lingvistiske ophav også behandles.

Teksten gennemgår vigtige begreber, hovedskikkelser og strukturalismens position i feltet af litteraturteorier.

Opgaven blev indleveret på 4. semester på danskstudiet i 2008.

Af Randi Mehrenst Rimdal

Er direktører kun direktører, fordi de ser ud som de gør?
Og hvilken rolle spiller toplederens image for organisationens image?

Dette giver nedenstående speciale klarhed over i form af en analyse af Flemming Østergaards rolle i PARKEN Sport & Entertainment samt en komparativ analyse af Lundbeck/Erik Sprunk-Jansen og SAS/Jørgen Lindegaard.

De perspektiverende analyser bekræfter, at toplederens image spiller en vigtig rolle organisationens image.

Der er dog forskel på, hvorledes påvirkningen sker; enten via en status-overføring fra organisation til leder eller fra leder til organisation, eller via branchetilhørsforholdet og endelig hvor bevidst, topleder og organisation anvender impression management i medierne.

I specialet inddrages teori fra Mie Femø Nielsen, Edgar H. Schein, Erving Goffman, Majken Schultz og Joshua Meyrowitz, mens Klaus Kjøllers dyde-lære har dannet grundlag for definitionen af image-begrebet.

Af Pernille Mølgaard Toft

Astroturf er et registreret varemærke inden for kunstigt græs, men betegnelsen anvendes også metaforisk for falske græsrodsbevægelser.

Astroturf er en PR-strategi karakteriseret ved en her-og-nu rekruttering af medlemmer, der i god tro mobiliseres til mere eller mindre falske græsrodsbevægelser skabt og styret af kommercielle interesser i form af en virksomhed eller dennes PR-bureau.

De falske bevægelser, som syner ægte, konstrueres primært for at tjene de kommercielle interesser i kampen for indflydelse på de politiske beslutningsprocesser.

Specialet beskriver astroturf som (falsk) bevægelse, innovation og kommunikationsstrategi, ligesom der gives svar på spørgsmål som fx:

Hvilken type af virksomheder kunne tænkes at anvende strategien?

Hvilke kendetegn har en astroturf?

Og Hvordan virker astroturf i forhold til den dagsordensættende proces?

Af Anna Schmidt

Den fantastiske fortælling får i Danmark sit egentlige gennembrud i første halvdel af 1800-tallet, hvor navnligt H. C. Andersens tekster rummer træk, der gør det nærliggende at placere dem inden for den fantastiske litteratur.

En del af disse træk tages sidenhed op af bl.a. Karen Blixen og Villy Sørensen.
 
I denne opgave fokuseres der primært på tekster af disse tre forfattere, men tekster af andre forfattere bliver også berørt i mindre omfang.
 
Opgaven er afleveret på grunduddannelsen i dansk ved KU.

Af Anders Grove

Opgaven er afleveret januar 2005 som førsteårsopgave i faget Medieanalyse på dansk på Københavns Universitet.

Emnet er TV 2 Nyhedernes formidlingsform.

I opgaven undersøges hvordan redaktionens prioritering af levende, vedkommende nyheder afspejler sig i formidlingsformen.

Af Mette Herold Pedersen

I min bacheloropgave undersøger jeg kommunikation på virksomhedsmøder.
Mit fokus er særlig rettet mod de personer, der ikke i gængs forstand ”har ordet”.

I traditionelle sprogvidenskabelige undersøgelser bliver lytteren ofte glemt eller negligeret, mens de derimod ofte koncentrerer sig om den, der taler.

I min opgave påviser jeg en række konkrete måder, hvorpå lytterne har indflydelse på taleren og hans tale.

I kraft heraf advokerer jeg for, at man ikke kan undersøge lytteren adskilt fra taleren (eller omvendt!); lytter, taler og særlige omstændigheder ved situationen påvirker altid hinanden.

Det teoretiske grundlag for min undersøgelse er det integrerede sprogsyn, der har gjort det muligt at undersøge kommunikation i en bredere linse end traditionelt.

Da sprogsynet endnu ikke har en udviklet metode foreslår jeg en fremgangsmåde, der henter inspiration i situationsanalyse, konversationsanalyse (CA) og kropssprogsanalyse.

Den metode har givet mig redskaber til at udføre to kvalitative næranalyser med en række interessante opdagelser som resultat, bl.a. hvordan lytteren kan guide taleren undervejs i talen; hvordan lyttere, der griner af en bemærkning, gør den til en joke – uagtet om det var talerens hensigt; hvordan lyttere, der giver udtryk for interesse gør det sagte interessant og værd at uddybe; hvordan kontekstuelle omstændigheder som adgang til noter kan svække lytterens indflydelse på taleren og meget mere.

Min undersøgelses resultater har perspektiver for, hvem vi giver ansvaret for, om en tale er interessant, medrivende, dødssyg eller famlende etc. – det være sig et oplæg, et indlæg, en briefing, et forslag til konceptudvikling eller en lærerens tale i en undervisningssituation.